Europas befolkninger — rejs jer!
Faren for en verdenskrig hænger over kontinentet som en truende storm. For milliardærmonopolisternes aktieporteføljer i Deutsche Bank og Société Générale skal de europæiske befolkninger gå gennem krigens dødsmaskine. Den fremvoksende krigsøkonomi intensiverer røveriet og ødelæggelsen af undertrykte folk og naturen. Med endnu større hastighed er planeten på randen af sammenbrud. Naturressourcerne bliver revet ud af jorden for meningsløst at blive slugt af krigsmaskinen. De få lyspunkter af industrielle fremskridt og videnskabelige gennembrud ødelægges eller forvandles til brutale ødelæggelsesmaskiner. Ammunition, kampvogne, artilleri — militærets arsenaler tømmes og sendes østpå. Profitmaskinen brummer, våbenindustriens aktiekurser skyder i vejret, og endnu en gang skal den store krig redde milliardærerne fra deres uendelige krise. Således at Møller-Mærsk beholder kontrollen over søhandelen. For at de tyske monopolister kan tilegne sig Ukraines hvede, svarte jord og titaniumforekomster, for at de franske og tyske generaler og direktører kan fortsætte med at plyndre Afrikas, Asiens og Østeuropas befolkninger fra deres fæstning i Bruxelles. Hver dag, hvor denne verden forbliver i udbytterklassens kløer, er en tabt dag for menneskeheden. I vores lande betyder borgerskabets styre, deindustrialisering, afkvalificering, ødelæggelse og krig mod andre folkeslag og truslen om fascisme har aldrig været mere aktuel. Det, der tjener udbytterne, de tyske, franske eller danske, ødelægger fremtiden og ungdommens liv. Men Fort Europa er bygget på sand. Italiens havne- og stålarbejdere, de britiske jernbanearbejdere og de franske raffinaderiarbejdere får allerede fæstningen til at skælve. Generalstrejken i Grækenland og hele det franske folks kamp mod Macrons nødregime viser, at arbejderklassen er stærk. Vi befinder os i vores histories bedste alder, vi kan overvinde nederlag og samle vores styrke igen. Imperialismen er svag, den lille klike af finansspekulanter og milliardærer blivermere ustabil, jo mere de kæmpende arbejdere i Europa går fra deres økonomiske krav til deres politiske kampe. Folkene har ingen interesse i at betale for monopolisternes rovkrig med deres arbejdskraft eller deres børns liv. Udnytternes krige er krige mod proletariatet og folkets befrielse. Hvor længe dette sidste udbyttersamfunds vil forblive, hvor mange flere krige de kan starte, er udelukkende et spørgsmål om arbejderklassen, folkene og den kæmpende ungdom i alle lande. Et spørgsmål om, hvor hurtigt vi opbygger vores bastioner, vores organisationer, vores magt til at befri menneskeheden og opbygge socialismen. Det er os, den arbejdende ungdom, der enten vil afslutte denne krig ved at stå i spidsen for opstanden mod udbytterne, eller også vil vores generation gå ind i rædslerne ved folkets nedslagtning. Opbygning og drift af de højteknologiske maskiner, Eurofighters, Eurohawks, Leclerc og Leopards, logistikken og det beskidte arbejde i skyttegravene, til alt dette har militaristerne brug for arbejdernes ungdom. Kapitalismen har ikke længere andet at tilbyde os end dette morderiske håndværk. Den bitre erfaring, som vores ukrainske og russiske brødre og søstre har gjort, dikterer til os, ligesom til dem selv: Gør oprør imod krigen! Vores vigtigste opgave er: at finde den hurtigste og mest effektive måde at føre den proletariske revolution til sejr og på denne måde forvise faren for en tredje imperialistisk verdenskrig, som muligvis kan udslette menneskeheden.
- Til dette formål er der brug for den fælles praktiske handling.
- Så at vores slogan “Revolutioner afslutter krige — Freden er rød” er et slogan, som ungdommen i vores og andre lande gør til deres eget!