eng­lishdansk | ger­man | swedish | turk­ish

Europas befolkninger — rejs jer!

Far­en for en ver­denskrig hænger over kontin­en­tet som en truende storm. For mil­liardær­mono­pol­isternes aktie­porte­føljer i Deutsche Bank og Société Générale skal de europæiske befolkninger gå gen­nem kri­gens døds­maskine. Den frem­vok­sende krig­søko­nomi intens­iver­er røv­er­iet og ødelæggelsen af under­trykte folk og naturen. Med end­nu større hast­ighed er plan­eten på randen af sam­men­brud. Natur­res­sour­cerne bliv­er revet ud af jorden for men­ingsløst at blive slugt af krigs­maskin­en. De få lyspunk­ter af indus­tri­elle frem­skridt og videnska­belige gen­nem­brud ødelægges eller for­vandles til bru­tale ødelæggelses­maskin­er. Ammunition, kamp­vogne, artil­leri — mil­itærets arsenaler tømmes og sendes øst­på. Profit­maskin­en brummer, våben­in­dus­tri­ens aktiekur­s­er sky­der i vejret, og end­nu en gang skal den store krig redde mil­liardærerne fra deres uendelige krise. Således at Møller-Mærsk behold­er kon­trol­len over søhan­delen. For at de tyske mono­pol­ister kan tilegne sig Ukraines hvede, svarte jord og titani­um­forekom­ster, for at de franske og tyske gen­eraler og direk­tører kan fortsætte med at plyn­dre Afri­kas, Asi­ens og Østeuro­pas befolkninger fra deres fæst­ning i Bruxelles. Hver dag, hvor denne ver­den for­bliv­er i udbyt­ter­klas­sens kløer, er en tabt dag for men­neskeheden. I vores lande bety­der bor­ger­ska­bets styre, dein­dus­tri­al­iser­ing, afk­val­ificer­ing, ødelæggelse og krig mod andre folkeslag og truslen om fas­cisme har ald­rig været mere aktuel. Det, der tjen­er udbyt­terne, de tyske, franske eller danske, ødelæg­ger fremtiden og ung­dom­mens liv. Men Fort Europa er byg­get på sand. Itali­ens havne- og stålarbe­jdere, de brit­iske jern­banearbe­jdere og de franske raffina­deri­arbe­jdere får allerede fæstnin­gen til at skælve. Gen­er­al­strejken i Græken­land og hele det franske folks kamp mod Mac­rons nødre­gime viser, at arbejder­klassen er stærk. Vi befind­er os i vores his­tor­ies bed­ste alder, vi kan overvinde neder­lag og samle vores styrke igen. Imper­i­al­is­men er svag, den lille klike af fin­ansspeku­lanter og mil­liardærer bliv­ermere usta­bil, jo mere de kæm­pende arbe­jdere i Europa går fra deres øko­nom­iske krav til deres polit­iske kampe. Folkene har ingen interesse i at betale for mono­pol­isternes rovkrig med deres arbe­jd­skraft eller deres børns liv. Udnyt­ternes krige er krige mod pro­let­ari­at­et og folkets befri­else. Hvor længe dette sid­ste udbyt­ter­sam­funds vil for­blive, hvor mange flere krige de kan starte, er ude­lukkende et spørgs­mål om arbejder­klassen, folkene og den kæm­pende ung­dom i alle lande. Et spørgsmål om, hvor hurtigt vi opbyg­ger vores bas­tion­er, vores organ­isa­tion­er, vores magt til at befri men­neskeheden og opbygge social­is­men. Det er os, den arbe­jdende ung­dom, der enten vil afslutte denne krig ved at stå i spid­sen for opstanden mod udbyt­terne, eller også vil vores gen­er­a­tion gå ind i ræd­slerne ved folkets ned­slagt­ning. Opbygn­ing og drift af de højtekno­lo­giske maskin­er, Eurofight­ers, Euro­hawks, Leclerc og Leo­pards, logistikken og det beskidte arbe­jde i skyt­teg­ravene, til alt dette har mil­it­ar­is­terne brug for arbe­j­dernes ung­dom. Kapit­al­is­men har ikke længere andet at tilbyde os end dette mor­der­iske hånd­værk. Den bitre erfaring, som vores ukra­in­ske og russ­iske brødre og søstre har gjort, dikter­er til os, lige­som til dem selv: Gør oprør imod kri­gen! Vores vigtig­ste opgave er: at finde den hurtig­ste og mest effektive måde at føre den pro­let­ar­iske revolu­tion til sejr og på denne måde for­vise far­en for en tred­je imper­i­al­istisk verdenskrig, som muligvis kan uds­lette menneskeheden.

  • Til dette formål er der brug for den fælles prakt­iske hand­ling.
  • Så at vores slo­gan “Revolu­tion­er afslut­ter krige — Fre­den er rød” er et slo­gan, som ung­dom­men i vores og andre lande gør til deres eget!